WordPress – Website til bageri

Til dette projekt fik vi muligheden for at fordybe os i WordPress for at skabe et nyt website til et fiktivt bageri som vi har kaldt Den Glade Baguette. Projektets primære mål har været at gøre os bekendt med WordPress og dens muligheder for at udvikle en brugervenlig og visuelt tiltalende online tilstedeværelse og dens responsive funktioner.

Gennem processen har vi arbejdet med alt fra valg af tema og plugins til tilpasning af design og indhold, alt sammen for at sikre at vi kunne effektivt fremvise bageriets lækre produkter og unikke atmosfære og at vores website lever op til bageriets brand og kundernes forventninger.

Vi har fokuseret på at skabe en intuitiv navigation, en responsiv visning på tværs af enheder og en stærk visuel fortælling, der frister besøgende til at lægge vejen forbi bageriet. Dette projekt har givet os værdifuld erfaring med at udnytte WordPress’ mange muligheder til at realisere en professionel og engagerende hjemmeside.