Design Thinking: App Udvikling
Her lærte vi om design thinking hvor vi fulgte Double Diamond modellen fra den britiske designråd.
Vi skulle finde problemer og løsninger indenfor emnet transport.
For at gribe opgaven an har vi dykket ned i udfordringerne ved daglig transport og identificeret et klart behov for mere fleksible og bæredygtige løsninger. Gennem en omfattende proces med brugerundersøgelser, idégenerering og prototyping har vi udviklet en prototype af en app for samkørsel.
Vores app prototype, som vi har døbt Share ‘n’ Go, er designet til at gøre samkørsel nemmere og mere tilgængelig for alle. Vi har fokuseret på brugervenlighed og sikkerhed for at skabe en platform, der ikke kun forbinder passagerer og chauffører, men også bidrager til at reducere trængsel og CO2-udledning. Ved at implementere principperne fra design thinking har vi skabt en løsning, der adresserer reelle brugerbehov og tilbyder en meningsfuld service til fællesskabet.

